April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale
April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale April Sale

Det er en klassisk sensommerdag i Nordsjælland. Sådan klassisk på den ustadige måde. Solen har stadig magten, men kæmper intenst med skyerne - med mere eller mindre voldsomme byger til følge. Det er et stadig varmt, let fugtigt og så med den der særlige duft af ny sensommerregn i luften.

Inde i huset ved Jesper Grundahl, er det straks anderledes hyggeligt. Hans hund Cooper ligger og nyder solens stråler gennem vinduet. En brun larbradoodle. Legesyg af natur - men i dette øjeblik fanget i et moment af blunden på det lune tæppe.
I haven er parasollen slået ned, og nedfaldne blommer ligger i det våde græs. Altsammen et tegn på at vi er tættere på efterår end high summer. 


full


Jesper er i køkkenet og brygger en kop eftermiddagskaffe. Han står knivskarpt, nærmest som taget ud af et fashionmagasin. Moderigtige træningspants og crewneck sweat. Hans fortid i udlandet og modebranchen fornægter sig ikke.

Jesper var bosat i London i mere end 10 år og man fornemmer stadig en vis antydning af det i hans sprog. Ikke en decideret accent - mere en britisk klang. Han var ansat som marketing manager, og repræsenterede store brands som Giorgio Armani og Valentino på det britiske marked.  


full


Men moden var ikke det eneste som havde fanget hans interesse på det tidspunkt. Musikken har været et holdepunkt for Jesper helt fra barnsben. Han husker tydeligt, hvordan han lå i sengen på værelset i Esbjerg og så Tour de France i sort/hvid.

Radioen kørte højt i baggrunden med Radio Luxemborg - mens Eddy Merckx gjorde indtryk. Oftest slukkede han først radioen lang tid efter hans sengetid. Musikken kunne noget for ham. 


full


Musikken har altid betydet helt vildt meget for mig. Det har været en kæmpe bestandel af mit liv og noget af det som jeg også har beskæftiget mig med. Jeg har arbejdet som professionel producer og som DJ i England - og lige fra jeg var barn kunne jeg ikke den lille tabel - men jeg kunne hele Top 20 på UK Chart udenad. Så musikken har altid været der.,  ” siger han.

Han spillede allerede musik inden han flyttede til England, men tiden og miljøet i London gjorde det meget mere seriøst og intens for ham - det blev en del af hans livstil på det tidspunkt.
Han startede som DJ derovre i 1988, samme år som sættes som milepæl for den nye musikalske revolution for den elektroniske musik.

Ja, for netop de 1-2 sekunder mellem at man skifter LP, der mixer man jo sit helt eget stykke unikke musik - efter sin egen smag”.
Da han efter 10 gode år i britiske hovedstad flyttede hjem tilbage Danmark fortsatte han med at producere musik, og han har remixet blandt andet for navne som Carpark North og Swan Lee.

I hjemmet i Nordsjælland er man ikke i tvivl om at passionen for musik stadig er helt intakt. Han har sit helt eget studie, som rummer mere end 15.000 plader og professionelt DJ udstyr. Der er en form for clubstemning. Lavt til loftet, spots og høj musik - og en duft af vinyl. Hurtigt finder han et par plader og går i gang med at spille. Stadig elektronisk - men han siger også at hans smag er blevet bredere gennem årerne.
"Nu hører jeg både hårdt elektronisk club - men også hip hop, som min søn har introduceret mig for". 


full


Man kan ikke andet end blive imponeret, når man ser en musiksamling af denne kaliber. Samlingen vækker minder om en god tid - men samtidigt er det også en mulighed for evig fordybelse for ham.
“Jamen, flere af min venner spørger tit, hvorfor smider du ikke bare pladerne ud, så får du lidt mere plads. Men sådan ser jeg det slet ikke. Det kan altså bare noget helt specielt med en rigtig LP. Altså, jeg hører da også Spotify, men det kan på ingen måde sammenligne sig med den oplevelse at sætte en plade på. Den dufter, og så er det lyden - som er mere nærværende på en måde. Og så pladecoveret. Det er som om at oplevelsen bliver 3 dimensionel".


full


Netop vigtigheden af pladecoveret bringer os videre til Jespers næste store interesse - fotografi.
Skrivebordet og reolen i arbejdsværelset er prydet med flere store tykke fotobøger, og han nyder at sætte sig og studere de farverige billeder og opfange den historie de kan fortælle.

Ingen tvivl om at han finder inspiration fra de bedste - og oftest er det gamle fotografier og gamle fotografer der fascinerer. For det er historien i billedet - og ikke så meget skarpheden eller om det er skudt på det absolut nyeste kamera, der betyder noget for Jesper.  

full


“Da jeg blev ældre og begyndte at cykle opdagede jeg lige pludselig glæden ved at have et kamera med. Jeg fotograferer ikke på en mobiltelefon, jeg har altid et kamera med.”,  siger Jesper mens han sidder foran sin computer i gang med at redigere et billede. 


full

Jesper har gennem den seneste årrække arbejdet i cykelbranchen - altid med story telling, brand building og strategi. Hans passion for cykling skinner da også tydeligt igennem med La Vuelta kørende på fjernsynet i baggrunden.
Han har, som så mange andre, sin egen instagram profil, men det er ikke bare for at iscenesætte sig selv gennem talrige selfies eller for at udleve en sen drøm som influencer. Man kan nærmere at betragte det som en slags roadmap for ham. Når han cykler er det mere end en cykeltur. Han elsker at stoppe op - fotografere noget af det smukke eller interessante han finder på sin vej. 

full


Hjemme igen fortsætter han med at skrue på billedet, indtil han føler han har gjort sit bedste - og han synes det fortæller noget om lige det moment, han oplevede på turen.

Oftest krydrer han det med linj
er og referencer fra musikken - og på den måde får han bundet hans interesser sammen på smukkeste vis. 

full

“For mit cykling handler ikke kun om at cykle fra A til B eller træne. For mig er det mere en tur - en slags oplevelse. Så derfor er dét at stoppe op og samtidigt også lytte til hvor du er - en ligeså stor oplevelse. Tit og ofte kører jeg et sted hen for at opleve hvad der er der, ” siger han.

Netop dette oplever vi selv denne sensommer aften. Jesper har planlagt en tur, og han vil vise os et militær øvelsesområde lidt nord for hans hjem.
Området er barskt, og byder på et godt mix af rullende landevej og grus. “Området ligger lidt på en bakketop og har en fantastisk udsigt over Sjælsø, og solnedgangen i baggrunden. Det er ret unikt.”, siger han da vi ruller derudaf.
Solen gemmer sig dog stadig bag skyerne, men kigger sporadisk frem indimellem og skaber håb om, at vi kan opleve netop denne solnedgang.

Vejene er skiftevis våde og tørre mens der ligger store vandmængder under viadukterne og på grusstykkerne. Det er stadig relativt varmt - så længe solen stadig er oppe. 


full


Heldigvis er vejrguderne med os, og selvom det smådrypper indimellem, så får vi den smukkeste solnedgang over det militære område. Jesper havde ret. Himlen har alverdens nuancer og skyerne er med til at forstærke det hele. Herude - midt i naturen og under et væld af varme farver, kan man godt føle sig lidt mindre end normalt. Som en del af noget større.
Sensommeren kan noget helt specielt - man sætter på en måde mere pris på disse aftener i udkanten af sæsonen. Man tager dem ikke længere for givet. 

full


Turen går tilbage gennem skoven, mest ned af - hvilket passer fint - som solen er gået ned og varmen stille og roligt forsvinder. Både fra himlen og fra luften.


full


“Jeg kan godt lide, når man når til det punkt der, hvor man faktisk kan sidde alene og enten skrue på et billede eller lytte til noget musik eller producere noget musik. Og så nå til det moment - og det kan også opstå når du cykler - hvor du siger: Whoa - det her, det er fedt. Hvor du bliver ramt af det,” siger Jesper.
Og denne aften kan man ikke være andet end enig i den betragtning. Cykling kan noget helt specielt og det er den følelse som vi alle jagter.

De øjeblikke på en tur, hvor vi kan reflektere over, hvad det betyder at være en del af noget meget større, men stadig individuel. 

Choose your country

You are shopping in Danmark.
Your language is Dansk and currency is DKK.

Continue shopping or
Close