March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale
March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale March Sale

Det er tidlig søndag morgen i Valenciennes i det franske departement Nord - tæt på den belgiske grænse. Hotellet emmer af stemning og fransk stil. Lidt som at være med i en gammel fransk film. En rytter sidder ved morgenmadsbordet og gør sig klar, ligesom hun kunnet have gjordt for 125 år siden.

 


Der ligger friskbagte baguettes og croissanter i brødkurven, og der er stillet lokal fransk ost og hjemmelavet blåbærmarmelade frem. Friskpresset appelsinjuice og stærk espresso på den franske måde, er med til at fuldende dette måltid. Forude venter en lang dag - en dag på de historiske veje mellem Valenciennes og Roubaix.

 


Rytteren er Rasmus Fjordside - og han har kørt løbet før. Som U23 rytter tilbage i 2005. Denne gang er han tilbage - men nu som isolés. Ingen forventninger og intet pres på hans skuldrer. Denne gang har Rasmus muligheden for at opleve denne del af verden udenfor løbet- og føle det historiske vingesus 125 år efter første udgave af et af verdens mest berømte cykelløb.

full


Valenciennes sover stadig og vejene er helt tomme, da Rasmus kører ud af byen. Det er let overskyet og lidt koldt denne morgen med mulighed for en lille smule regn.

Vejen ud af byen fører ham gennem klassisk fransk byggeri. Grønne skodder for vinduerne, små altaner og masser af parkerede biler på fortovet. Tæt parkerede biler, nogle lidt for tæt.

Som Rasmus forlader byen åbner landskabet sig op - og det er tydeligt at området stadig er et produktivt landbrugsområde.

Solen er ved at stå op, og Rasmus bliver mødt af den smukkeste solopgang og himmelens balancerede toner. En smuk smuk morgen - som belønner at han er stået op før de fleste denne søndag.

Følelsen af frihed er så meget kraftigere, når man er alene i disse landskaber. Ingen bilister, kun stilheden - som nærmest fortæller og definerer den historie Rasmus skal til at opleve.

full


Valenciennes betragtes af mange som løbets afgørende punkt. Her starter de længste, sværeste og hårdeste pavé stykker. Indtil da har de været overskuelige.

 

Rasmus er på vej direkte mod Trouée d'Arenberg - bedre kendt som Arenbergskoven. Et af de absolut mest legendariske steder i cykelløbet. Der er et relativt langt stykke med god asfalt inden mødet med Arenberg, og som resten af ruten er det helt flat. Det er ikke højdeforskelle der mørner, men det er underlaget og stressen.

 

Rasmus stresser ikke i dag. Han har masser af tid til at suge stemningen og atmosfæren til sig. Der opstår en lykkefølelse af den bedste som cykling kan frembringe.

Der er så roligt denne morgen og der er mulighed for fordybelse.

full


I løbet er der derimod garanti for kaos og drama, når feltet møder Arenberg.

Pavéen som udgør stykket gennem Arenbergskoven er lagt helt tilbage i det 18. århunderede under Napoleon d. 1. De er enormt ujævne og skæve - og det er ikke uden grund at alle rytterne frygter dette stykke.

 

Under skoven ligger en af områdets største nedlagte kulminer, hvor også flere tidligere professionelle cykelryttere har tjent til livet - Herunder franske Jean Stablinski. Han havde en stor gloværdig karriere bag sig, og vandt mere end 105 professionelle sejre, heriblandt etapesejre i Tour de France, franske mesterskaber og et enkelt VM. Dengang medførte det ikke et liv i sus og dus i fyrstedømmer. Cykling var stadig en arbejdersport. Jean derimod måtte stadig tjene til dagen og vejen i de mørke kulminer under skoven. Barske forhold for en af den tids absolut bedste ryttere.

 

Organisationen bag løbet rådførte sig med Jean, da de ønskede et hårdere og mere selektivt løb og han anbefalede dem at indlægge paven gennem skoven. Et stykke han kørt til og fra arbejde hver dag. I 1977 blev stykket så en del af cykelløbet og det stod med det samme klart at det virkede efter hensigten.

full


Paris-Roubaix vindes ikke i Arenbergskoven - men det kan helt klart tabes her.

Denne morgen er der dog anderledes roligt inde i Arenberg - kun en enkelt morgenfrisk hundelufter og et par motionsløbere har fundet ind i den 2 km. dybe skov.

Straks som Rasmus rammer brostenene vibrerer ALT. Cyklen, kæden og hans krop. Han danser nærmest hen over stenene til en sammensat melodi af klampren fra cyklen, kæden og pedalerne.

Samtidig rammes han af eurofori. Det er det her han er kommet for. Den følelse - ham og brostene. Ligesom han oplevede det tilbage i 2005. Denne gang er det anderledes. Han har ikke samme frygt med i baghovedet, han føler sig fri og kan nyde turen og historien. Et stærkt moment.

full


Ude på den anden side af Arenberg venter 5 km med asfalt. Kroppen får kortvarigt mulighed for at kunne komme tilbage til normalen. Nu kommer paverne altså som perler på en snor op mod Roubaix.

En efter en tærer de på energien og trækker kraften ud af benene.

Forude venter endnu en ligeså velkendt pavé. Pont Gibus - opkaldt efter Gilbert Duclos Lassalle. Han satte sine afgørende angreb ind på netop denne pave - angreb som førte til hele 2 sejre i Roubaix.

full


Pavéen er delt af en jernbaneovergang, og flere gange er feltet da også blevet fanget bag toget og udbrydere fået et ekstra forspring - en guds hånd til de eventyrslystne.

 

I dag er toget dog ikke hverken en medspiller eller en modspiller, så Rasmus kan roligt rulle gennem den gamle bro.

 

Her vil, om kun en måned, være fyldt med tilskuere, som ønsker at komme tæt på rytterne og opleve løbet på allernærmeste hold.

full


På den anden side af Pont Gibus venter igen skiftevis asfalt og pavé og kroppen rammes af en mærkelig følelse af træthed. En summen fra brostene. Det føles nærmest som om det stadig hopper og dunker i kroppen - selvom vejen er af bedste franske kvalitet.

Det er stadig overskyet - omend solen kortvarigt titter frem. Heldigvis ingen regn. Det ville med ét ændre på turen.

full


Der er noget uimponeret over vejene og byerne omkring Roubaix. Der er ikke meget hipster miljø her. Ikke noget behov for at flashe eller skeje ud. Solide bygninger - mere eller mindre velholdte - klassisk fransk/belgisk. Dette kendetegner også løbet.

 

Pavéerne er gamle kreaturveje og bruges til dagligt fortrinsvist af lokale bønder og deres traktorer. Til transport kvæg og andet udstyr - så underlaget er hårdført.

 

Et kort stop i Helemes. I en lille lokal butik med specialiteter får Rasmus fundet frem til at par gode vafler og får på sit franske venligt spurgt om ejeren kan fylde hans flaske med rent vand. Det gør hun med en smil, og nikker anerkendende til hans tur på de legendariske pavéer.

Byen er typisk for det her område omkring Roubaix. Byerne er små, oftest kun en lille skole og så huse og masser af landbrugsejendomme inde midt i byen.

En plakat på gadehjørnet fortæller, hvornår cirkus kommer til byen. Ikke cykelcirkus. Nej, sådan et gammeldagscirkus med klovne og det hele. Sådan er det her. Solidt, traditionelt og lidt gammeldags.

full


Der er mindre end 25 km direkte til Roubaix, men pavéerne snørkler sig gennem markerne - og gør ruten længere end hvad nødvendigt er. Der er derfor stadig 50 km tilbage af ruten og det værste venter endnu.

Rasmus har tid nok i dag, og kan køre stykkerne med overskud. Når det er sagt, så skal brosten angribes. Hvis ikke svarer de kontant tilbage.

full

 

full


Vejret er stadig meget ustadigt. Mod syd fornemmes kraftige skyer og mulig regn - mens det nordpå mod Roubaix ser mere roligt ud. Himlen virker dog dramastisk hvorend man kigger hen - og det er sådan det skal være. Det klæder faktisk hele turen.

 

Brostene kan se ganske fredelige ud i tørvejr, men kommer der den mindste regn, bliver de glatte som sæbe.

 

Specielt den første regn er den sværeste. Jord fra maskiner og efterladenskaber fra køer og andre dyr - gør det hele til en spændende fornøjelse.

full


Heldigvis er vejrguderne venlige i dag - og en let modvind mod Roubaix er også garanti for tørvejr resten af dagen. Rasmus nærmer sig Roubaix og ikke mindst løbets vel nok sidste og sværeste Carrefour de l'Arbre.

Startende i en mindre bondeby med gårde og villahaver helt op mod pavéen og sluttende tæt på motorvejen med den legendariske restaurant ude ved vejen.

full


Oftest siges det, at den rytter der kommer først ud af Carrefour de l'Arbre vinder på stregen i Roubaix. Der er da også kun 15 km. fra stykket til drømmenes mulige opfyldelse på velodromen i Roubaix. En slags hellig katedral for cykelsporten.

Stenene ligger unormalt dårligt placeres. De er kantede og skæve. Det føles svært at rangere disse belægninger, for de vil for ryttere der aldrig har været her virke helt uoverskuelige - men fart er nøgleordet. Selvom det virker modsat.

 

I 2005 var Rasmus særdeles velkørende i U23 udgaven af Paris-Roubaix - og sad da også med i feltet indtil de ramte netop Carrefour de l'Arbre. Desværre punkterede både han og hans drøm om Roubaix. Det efterfølgenden kaos med hjulskift kostede ham vigtig tid og han sluttede et par minutter efter vinderen. I dag kommer Rasmus dog elegant først ud af pavéen - og forude venter den mytiske udendørs cykelbane.


full


500 meter rå beton - opført i 1936 og et af cykelsportens mest betydningsfulde steder. Siden 1942 har banen dannet rammen omkring afslutningen af netop Paris-Roubaix.

Den har lige siden budt trætte og forslåede ryttere velkommen efter dagens ulidelige strabadser i det nordfranske. Banen har skabt vindere, forløst drømme, brast drømme og ikke mindst skabt drama til en skare af cykelsportshungrende tv-seere verden over.

full

full


Banen emmer af historie - og for Rasmus vækker den da også glædelige minder om den forårsdag i April 2005.

Han føler sig på en måde både trist over punkteringen på en af de sidste pavéer, men man fornemmer også en stolthed over, at han har været her før. Kørt løbet - prøvet det kun få er forundt.

full


Mens han ruller de samme 1,5 omgange som han gjorde som håbefuld ung cykelrytter - ser han også tilbage på en følelsesmæssigt tur gennem et stykke cykelhistorie. Minder er vækket både fra hans eget løb - men også fra alle de løb han sammen med resten af verden har set foran TVet.

 

Det er en helt unik fornemmelse at cykle herinde - måske mere unik for cykelfans end for den franske familiefar, som leger fangeleg med sine døtre på den nyanlagte græsplæne i centrum af cykelbanen. Der er skrevet så meget cykelhistorie på den her bane, skabt så mange mestre.

full


Med en helt tom tribune i baggrunden og langt fra den professionelle verden, som på en dag som i dag kan virke meget fjern, ruller Rasmus over målstregen.

Det kan for mange være svært at relatere sig til de professionelle bedrifter vi ser på TV, men det er straks lettere at relatere til sig selv, ens egne behov og drømme omkring cykling.

Mens han sidder her på målstregen nyder han momentet. Nyder sit Paris-Roubaix. Et Paris-Roubaix kørt på hans måde med mulighed for at suge historien til sig og med tid til at genopfriske gamle minder.

 

Han nyder at hans cykling nu er mere end rygnummer, data, watt og jagten på det øverste trin på podiet. Netop det kan han føle her, i denne cykelsportens katedral.

Netop disse momenter gør cykling unik.

 

full

 

Choose your country

You are shopping in Danmark.
Your language is Dansk and currency is DKK.

Continue shopping or
Close